top of page

Urinvejsproblemer

Forebyggelse og behandling af urinvejsproblemer

​

Du kan selv sørge for at fore+bygge, at din kat får urinvejsproblemer ved at følge nogle enkle råd. Hvis katten alligevel viser tegn på urinvejsproblemer, vil det i de fleste tilfælde være en god ide at kontakte din dyrlæge.

​

Forebyggelse

​

  • Sørg for at din kat drikker vand.

​

  • Sørg for at din kat altid har adgang til frisk vand i rigelige mængder. Husk at skålen skal være så bred, at kattens knurhår ikke rører ved kanterne, og den må ikke være dybere, end at katten kan ligge og kigge over den.

​

  • Bland eventuelt vand i dåsemaden.

​

  • Sørg for at give katten tørfoder, der er af god kvalitet med lavt mineralindhold (kan købes hos dyrlægen). Billigt tørfoder fører ofte til dannelse af krystaller i urinen, som kan give risiko for urinvejsstop.

 

Hvad du børe gøre

​

  • Har din kat svært ved at tisse, går på bakken hyppigt, tisser uden for bakken eller klager sig når den tisser, bør du kontakte din dyrlæge. Både blærebetændelse og urinvejssten er smertefulde for din kat og kræver akut behandling. Går din kat i længere tid med urinvejsproblemer kan det påvirke og eventuelt skade deres nyrer.

​

  • Er der blod i urinen, bør du kontakte din dyrlæge snarest

​

  • Kan din kat ikke komme af med urinen, bør du strakt søge dyrlæge (også selvom det er aften eller weekend). Hvis urinvejene først er blokeret, kan situationen hurtigt blive kritisk.

​

  • Urinvejsproblemer kan være tilbagevendende, hvorfor et skift af foder til et specielt tørfoder, der tager højde for urinvejsproblemer kan være en fordel.

​

  • Tisser din kat uden for bakken, men har ikke andre symptomer, kan din kat lide af stress.

 

Hvis dyrlægen har konstateret, at der ikke er noget fysisk galt med katten, bør du overveje, om der kan være psykiske eller praktiske årsager til, at katten er urenlig.

​

Årsager og symptomer på urinvejsproblemer

​

Årsagen til urinvejsproblemer kan være urinvejssten, blærebetændelse eller stress og symptomerne kan være:

​

  • At katten presser længe, når den tisser, og der ikke kommer noget eller kun ganske lidt urin ud ad gangen.

​

  • At katten tisser en stor sø i f.eks. sengen.

​

  • At katten tisser oftere end normalt.

​

  • At katten bruger længere tid på kattebakken end normalt.

​

  • At katten mijaver eller klager sig, når den tisser.

​

  • At katten vælger at tisse bløde steder såsom på tæpper og dyner.

​

  • At katten har blod i urinen (den ser mørkere ud).

​

  • At kattens urin lugter meget kraftigt.

​

Urinvejslidelser er meget farlige for katte og må endelig ikke ignoreres. Får du ikke behandlet katten, kan det ende med, at den skal igennem flere operationer, og i sidste ende kan katten dø. Mange katte får disse sygdomme på grund af dårligt foder, overvægt og manglende motion.

​

Hovedparten af katte i Danmark lever af tørfoder og drikker som regel ikke vand nok til at kompensere for den manglende væske i foderet. Deres urin bliver derfor meget stærk og kan udløse en betændelsesreaktion i blæren, der danner klumper af celler som blokerer urinrøret.

​

Blæreslimhinden bliver irriteret og fortykkes og bløder. Enkelte gange er urinrøret også spærret af krystaller som dannes da surhedsgraden i urinen er ændret og der udfældes salte som krystalliserer.

Der findes to forskellige slags urinvejssten, som katten kan få i urinvejene og dannes af krystaller i urinen. Ens for dem begge er, at de sætter sig fast i væggene i urinrøret. Dette medfører, at urinrøret bliver indsnævret, hvilket gør det meget smertefuldt for katten at tisse, da urinen nærmest skal presses ud. Behandles katten ikke, vil stenene til sidst lukke urinrøret, så katten ikke kan komme af med sin urin, hvilket er dødelig, hvis katten ikke behandles.

bottom of page